Rådgivning & optimering af pakkeanlæg

Rådgivning & optimering af pakkeanlæg

Hos STOK Emballage finder du et bredt sortiment af strækfilmviklere og vores solution managers står klar med rådgivning og optimeringsforslag til, hvordan du mest effektivt kan udnytte dit pakkeanlæg og strækfilm. Målet med optimering af strækfilmen er at bruge så lidt strækfilm som muligt med fokus på, at den ønskede kvalitet for folieringen af pallen opnås. Vi rådgiver om kvalitet, filmtykkelse og -type der passer til dine emballageringsbehov.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan optimere dit strækfilmsforbrug på dit nuværende pakkeanlæg, kan vi med vores mobile testudstyr bl.a. teste holding force og kraftudledningen på den pakkede palle over tid. Vores mobile testudstyr sættes på pallen før foliering. Under og efter folieringen overvåges kræfterne, der frisættes på kanterne af det folierede gods på pallen. Testudstyret består af en trådløs enhed og op til 16 målepunkter. Hvert målepunkt indeholder 2 vejeceller, som måler kraftudledningen på pallens gods på to forskellige målepunkter på henholdsvis X- og Y-aksen. Testresultaterne gør det nemt at sammenligne forskellige typer strækfilm og folieringsindstillinger, så vi kan optimere dit folieforbrug, så du anvender den rette mængde folie.

Vil du vide mere om hvordan paller testes? Se mere her

DUO LAB testcenter

På Europas vejnet transporteres der hver dag gods fra A-B, som helst skal komme frem i ét stykke. Men problemer med emballagen og folieringen af paller er hver dag skyld i, at tonsvis af varer går til spilde pga. væltet gods, der ødelægger varerne på pallen. Gods, der transporteres, udsættes for en lang række kræfter, som påvirker godsets stabilitet bl.a. ved accelerering, opbremsning, kørsel gennem sving eller ujævnheder i vejnettet. Er godset ikke sikret optimalt, kan det have store konsekvenser for gods og transportsikring.

I 2018 trådte EUMOS direktivet i kraft. I EUMOS 40509 standarden er transportpakningen fastholdt, som har til formål at forebygge, at lasten tipper eller vipper under transport. Bevis for, at din last opfylder EUMOS kan kun dokumenteres i dedikerede testfaciliter, hvor testteknologierne tager højde for distributionskæden for transport til lands, til vands og i luften. I løbet af testen gennemgår pallerne de samme påvirkninger, som godset møder under transport. Den pakkede palle udsættes fx for tilt-test og horisontale stødtest, mens måleudstyr overvåger og registrerer, hvordan pallen opfører sig i løbet af testen. Vi tilbyder test af vores optimerede løsninger på et af Europas mest moderne testcentre i Tyskland. På det akkrediterede testcenter DUO LAB testes pallerne jf. bestemmelserne i EUMOS 40509 direktivet.

Når den pakkede palle har bestået testen, kan du være sikker på, at den nye pakkemetode opfylder EUMOS 40509 standarden. Samtidig opnår du bedst mulig sammenhæng mellem materialeforbrug og overholdelse af testkravene, så du udnytter den maksimale effekt af strækfilmen. 

Hvis du vil vide mere om DUO LAB testcentret og vores testmuligheder, er du altid velkommen til at kontakte os. I videoen kan du se mere om testfaciliteterne og hvordan en pakket palle testes.

Vi tilbyder jer

  • Høj kvalitet af råvarer og færdige emballager
  • Fleksibel produktionsplanlægning og levering
  • Foldekartoner, omslag og stansede emballager
  • Små og store oplag
  • Med og uden tryk. Tryk op til 2 farver
  • Hastelevering af standardkvaliteter
  • Lager/logistikløsninger
  • Udvikling af specialemballager
  • Levering af prøvekasser

Adresse

Falstersvej 11
5500 Middelfart
72 200 700

Åbningstider

  • Mandag-Torsdag: 08:00 - 16:00
  • Fredag: 08:00 - 15:30